Disse dages modstand mod OL-faklens verdensturné kommer aldrig ud i de kinesiske medier, der er statskontrollerede og benhårdt censureret.
Da jeg studerede i Australien læste jeg international kommunikation sammen med en del kinesere og her var netop den kinesiske mediemodel kim til et par dybtfølte diskussioner. Det var på en og samme tid fantastisk og tankevækkende og foruroligende og surrealistisk at høre de kinesiske studerende enstemmigt at argumentere FOR mediecensuren og censur i det hele taget. Jeg var overbevist om at universitetsstuderende ville tale for ytringsfriheden og sad som lamslået af ræsonnementerne. Især et har printet sig fast:
Hvordan vil du overhovedet kunne styre et land, der er så stort som Kina, hvis alle bare kunne gå rundt og sige, hvad de ville?
En af de studerende arbejdede for Beijing TV og hun kunne med den største naturlighed fortælle, hvordan det statslige nyhedsbureau dikterede dagens nyheder, som man så kunne vælge mellem.
Siden har jeg mange gange tænkt på det pudsige sammentræf at den nationale kinesiske tv-kanal Central China TV i daglig tale går under navnet CCTV. I den vestlige verden er bogstaverne bedre kendt som forkortelsen af closed-circuit television - altså overvågnings-tv.
0 Responses til “Kinesiske medier”