Ngo’ernes professionalisering - speciale til deling

Jeg har tidligere skrevet om mit speciale her på bloggen. Jørgen Poulsens problemer som forhenværende professionel i en ngo viser, at specialets analyser af de professionaliserede ngo’ers kommunikationsproblemer er yderst aktuelle.

Jeg lovede også tidligere at gøre specialet tilgængeligt her, og nu er der jo ligefrem en anledning.

Så værsgo: Velgørenhed er ikke, hvad det har været.

Speciale om ngo’ers professionalisering afleveret

Forleden oprandt den store dag, hvor jeg afleverede mit speciale på Kommunikation på RUC. Titlen er: Velgørenhed er ikke, hvad det har været - Et forslag til formidling af danske ngo’ers professionalisering.

Jeg regner med at gøre specialet tilgængeligt her fra bloggen, men der er lige et par detaljer, jeg skal have på plads først. Indtil da er her en lille teaser for de, der måtte være interesserede:

Specialets undersøgelser viser, at danske ngo’ers arbejdsformer er langt mere professionaliserede, end ngo’ernes eksterne komunikation viser. I stedet for at fortælle om det professionaliserede arbejde, der kendetegnes ved indirekte indsatser såsom lobbyarbejde i politik og erhvervliv, kommunikation, forskning og rapportskrivning, præsenterer ngo’erne sig stort set udelukkende gennem deres direkte indsatser i verdens nødstedte områder.

Resultatet er for det første, at omverdenen i øjeblikket kun stifter bekendtskab med ngo’ernes professionalisering, når pressen kritiserer den ved at forsimple den til forøgede administrationsudgifter. For det andet skabes der et stadig større skel mellem ngo’ernes operationsformer og befolkningens forventninger til selv samme.

Derfor har ngo’erne brug for en kommunikationsform, der kan formidle professionaliseringen uden at sætte troværdigheden over styr. Hvis ngo’ernes organisationskulturer ellers tillader det, ser jeg blogging som et givtigt værktøj til at åbne organisationerne op. Som en del af specialets løsningsforslag anbefaler jeg derfor at lade de medarbejdere, der udfører de indirekte opgaver, blogge om deres arbejde.

Travlhed og spændende opgaver

Det er ikke blevet til så meget bloggeri endnu, og det er der to grunde til. For det første skal jeg vænne mig til at være offentlig. Selvom der stadig ikke er nogen, der ser, hvad jeg skriver er det alligevel en handling, jeg skal vænne mig til.

Den anden og mere tungtvejende grund er, at jeg har travlt med at få færdiggjort mit speciale omm hvordan de danske ngo’er kan kommunikere deres professionalisering som et aktiv (mine analyser viser, at det ikke sker i øjeblikket). Min plan er i øvrigt at fortælle meget mere her på bloggen om specialets undersøgelser, og hvilke overvejelser jeg efterfølgende har gjort mig om de professionaliserede ngo’ernes fremtidige kommunikation.

Ud over specialet har jeg fået mulighed for at samarbejde med et reklamebureau om et meget spændende projekt. Jeg kan ikke sige så meget mere nu, da det hele fortsat er på tegnebrættet, men det tegner godt, og jeg glæder mig til at kunne fortælle om det :-)

New kid on the blog…

Dette er mit første indlæg på min første blog. Jeg har været en passiv del af blogosfæren i et par år og har på det seneste samlet mod til at hoppe med på vognen. Nytårsaften gik det hverken værre eller bedre, end at jeg i lettere overrislet tilstand lovede mig selv at være aktiv blogger i 2007, så der er vel ikke andet at gøre, end at komme i gang.

Jeg er snart kandidat i kommunikation fra RUC og har herudover en bachelorgrad i Kultur- og sprogmødestudier under vesten. Da jeg i øjeblikket er optaget af mit speciale, vil mine indlæg sikkert ofte tage udgangspunkt i dette arbejde det første stykke tid. Men det er bestemt heller ikke kedeligt!

Emnet er de større danske ngo’ers kommunikation omkring deres egen professionalisering - eller måske nærmere mangel på samme. Problemet for de ngo’er, jeg har talt med er, at de kan se, hvordan professionalisering er nødvendigt for at tjene deres sager bedst muligt, men de kan ikke fortælle om deres professionelle arbejde, fordi deres omverdeners billede af nødhjælp ikke har fulgt med selve nødhjælpens udvikling og forandring. Jeg har derfor sat mig for, at anbefale en kommunikationsform og -strategi, der tillader ngo’erne at formidle deres professionalisering som et aktiv og erstatte den defensive undvigelsestaktik, der til en vis grad synes at karakterisere ngo’ernes nuværende formidling.

Men mere om det senere [hint: det har med blogging at gøre]. Nu er jeg i gang, og så må vi se, hvor længe mit nytårsforsæt varer ved … godt nytår!