Speciale om ngo’ers professionalisering afleveret

Forleden oprandt den store dag, hvor jeg afleverede mit speciale på Kommunikation på RUC. Titlen er: Velgørenhed er ikke, hvad det har været – Et forslag til formidling af danske ngo’ers professionalisering.

Jeg regner med at gøre specialet tilgængeligt her fra bloggen, men der er lige et par detaljer, jeg skal have på plads først. Indtil da er her en lille teaser for de, der måtte være interesserede:

Specialets undersøgelser viser, at danske ngo’ers arbejdsformer er langt mere professionaliserede, end ngo’ernes eksterne komunikation viser. I stedet for at fortælle om det professionaliserede arbejde, der kendetegnes ved indirekte indsatser såsom lobbyarbejde i politik og erhvervliv, kommunikation, forskning og rapportskrivning, præsenterer ngo’erne sig stort set udelukkende gennem deres direkte indsatser i verdens nødstedte områder.

Resultatet er for det første, at omverdenen i øjeblikket kun stifter bekendtskab med ngo’ernes professionalisering, når pressen kritiserer den ved at forsimple den til forøgede administrationsudgifter. For det andet skabes der et stadig større skel mellem ngo’ernes operationsformer og befolkningens forventninger til selv samme.

Derfor har ngo’erne brug for en kommunikationsform, der kan formidle professionaliseringen uden at sætte troværdigheden over styr. Hvis ngo’ernes organisationskulturer ellers tillader det, ser jeg blogging som et givtigt værktøj til at åbne organisationerne op. Som en del af specialets løsningsforslag anbefaler jeg derfor at lade de medarbejdere, der udfører de indirekte opgaver, blogge om deres arbejde.

Opdatering: Specialet kan hentes via linket i dette indlæg.

5 Responses to “Speciale om ngo’ers professionalisering afleveret”


  1. 1 Marc 06.12.2007 kl. 11:47

    Hey,

    Jeg er ved at skrive et ruc projekt om nogenlunde samme emne. Kunne man bede om et link til dit speciale?

    Mvh

    Marc

  2. 2 Anders Stougaard 08.12.2007 kl. 12:52

    Hej Marc

    Jeg fik aldrig lagt specialet på bloggen, men det er nu igen på min to do, da jeg har fået flere forespørgsler. Indtil videre, har jeg blot mailet det til de, der har spurgt, og det samme har jeg netop gjort til dig.

    Håber du kan bruge det,
    Anders

  3. 3 Tahseen 27.11.2008 kl. 22:43

    Hej Marc

    Jeg er igang med en opgave med lignende “emne”… er det muligt at du kan sende opgaven til mig?

    mvh Tahseen

    ps på forhånd tak! :)

  4. 4 Tahseen 27.11.2008 kl. 22:44

    Rettelse..

    * Marc = Anders

    sorry :)


  1. 1 Ngo’ernes professionalisering - speciale til deling « anders stougaard Trackback til 15.12.2007 kl. 0:12

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




del.icio.us

Tweets

Error: Twitter did not respond. Please wait a few minutes and refresh this page.


%d bloggers like this: